Hankatte - Tidligere brugt i avl

Quiomme´s Half Blood Prince

Prinsen er importeret fra Tyskland og opdrættet af Quiommes Abyssiniere. Han er en sød, nem og meget køn kat, der lader til at give kønne killinger. Han er blevet far til tre killinger med Celeste, Claves, Cuica og Citara, hvoraf vi har beholdt Citara til avl.

 

 

 


Lugwe´s Vermillion

Lion er efter Lugwe´s Rooibos og Lugwe´s Sepia. Han er første krydsning af egne linier, så han er en dobbelt Lugwe-kat. Han har meget store og smukke øjne og en ekstraordinær pelskvalitet med et helt fantastisk "snap". Han er en mild og rolig, udadvendt, kælen og legeglad hankat. Han er far til Charcoal, Crayon og Chalkie, hvoraf Charcoal er beholdt til avl. Lion er selv kastreret og flyttet til sit nye kælehjem. 

 

 

 


Lugwe´s Rooibos

Bosse er efter Cessme og Scoti, der med sine helt unikke linier bag sig, primært er opdrættet efter sundhed. Han er vildtfarvet, og en meget stor, ung hankat, kun 8 md gammel vejede han allerede 4 kg.  Han har en flot varm farve på kroppen, og specielt den glødende røde farve ned ad benene og på maven, viser han den gerne frem, da han elsker at blive kløet på maven. Han er en rolig og udadvendt hankat, som holder af sjov og leg, men han elsker hygge-nusseri. Han er far til to Venetian og Vemillion, hvoraf Vemillion er beholdt til avl. Rooibos bor nu i et dejligt kæle hjem, hvor han bliver forkælet.    

 

 


"Scoti" of Dushara

Scoti er importeret fra Nova Scotia og ejet af Teresa Guldager (Dushara Somali og Abyssiniere), hvor han bor. Han har flere gamle Canadiske linier bag sig. Han er en pæn stor hankat med en stor personlighed og et bestemt temperament. Han har en intens varm farve og er muskuløs, men samtidig elegant. Han er far til Rooibos, som er et glad ungdyr med et godt gemyt. I en gentaget parring blev han far til Keemun, Pekoe og Sencha. Keemun og Pekoe, kom ud i et kælehjem sammen, mens Sencha blev beholdt til avl.

 

 

 


Bifrost Maroon Mandrake of Dushara

Rooney er efter Lugwe´s Ferric, ABYn og Bifrost Pixie Tell My Tail, ABYn. Han er opdrættet af Solveig Hansen (Bifrost Abyssiniere) og ejet i samarbejde med Teresa Guldager (Dushara Somali og Abyssiniere). Rooney er en super kælen han med en dejlig udadvendt personlighed. Han har et flot look, en elegant og fast krop og en glat pelskvalitet. Han er blevet far til tre vildtfarvede hun killinger, hvoraf Tuzla er gået videre i avl. Rooney selv er kommet ud til sin nye familie som kælekastrat, hvor han nyder den meget opmærksomhed.

 

 


Dushara Driven Rain

Driven er efter Ch. Suncharmer's Contender of Dushara, ABYa og Dushara Take The Thyme, ABYn. Han er blå, og derfor ikke en farve, jeg normalt bruger i mit opdræt. Driven har flotte grønne øjne og en god varm cremefarvet /stålgrå pels og han er meget elegant i kroppen. Han har desuden en spændende stamtavle med en række af flotte og sunde katte bag. Han er blevet far til en enkelt killing - Chaya, der nu bor som kælekat.

 

 


Lugwe´s Ferric

Lugwe´s Ferric er efter Dushara´s Thanks To Eight Moon, ABYn og Ch Lugwe´s Iron, ABYn. Han var ene-killing, og da hans mor ikke havde noget mælk, blev han opfostret med flaske. Han er derfor en ekstremt kælen og også meget forkælet dreng. Han er charmerende og kontaktsøgende og har et godt og roligt temperament, og det er særdeles  vigtigt, specielt som fertil hankat. Ferric har et flot look, en dyb rødbrun farve med meget sorte kontraster, samt en exceptionel pelskvalitet. Han er en muskuløs og meget maskulin Abyssinier, man er ikke i tvivl om, at det er en hankat, man har med at gøre. Han er blevet far til et kuld hos Solveig Hansen (Bifrost Abyssiniere), hvor Ginny og Rooney er beholdt til avl. Ginny bor hos Solveig. Derefter blev han far til et kuld med Kinky. Et flot kuld på fire vildtfarvede killinger. Seal, Russet, Rose og Sepia, hvor Sepia er beholdt til avl.

 


Lugwe´s Iron

Ch Lugwe´s Iron er første avlshan fra eget opdræt. Han er er meget charmerende og smuk vildfarvet hankat, som allerede har vist sig at være yderst talentfuld udstillingskat med en blændende udstråling og en smittende entusiasme. Han er elegant med lange ben og store ører. Han pels er super glat og silke blød at røre ved. Han er en kærlig og hengiven hankat, og tolerant overfor andre katte. Han er far til Lugwe´s Ferric som er beholdt til avl, og til Lugwe´s Maiden og Lugwe´s Morgan, som begge er kælekatte. Iron er nu kastreret og er kommet ud i et godt kælehjem.

 

 


Bidadari's Canadian Sunset of Dushara

Bidadari´s Canadian Sunset of Dushara, kaldet Darran, er en meget velfarvet, vildtfarvet hankat importeret fra Canada af Teresa Guldager (Dushara Somali og Abyssiniere). Darran har en dyb brun farve, og en god pelskvalitet. Han er elegant i kroppen, men er samtidigt muskuløs. Han er ikke selv en udstillingskat, fordi hans hoved er lidt for spidst og langt, men jeg har valgt at bruge ham til Lugwe´s Tenet, der selv har et smukt og harmonisk ansigt, på grund af  Darrans farve og spændende nye linier. Der kom fire vildtfarvede killinger - tre hanner: Lugwe´s Crimson, Caisson og Casey, der alle blev solgt til kæl og en hun Lugwe´s Cessme, som er beholdt til avl.

 

 


CFA GC Wil-O-Glen´s John Henry

GC Wil-O-Glen´s John Henry, kaldet Henry er importeret fra USA af Teresa Guldager (Dushara Somali og Abyssiniere). Han er en velfarvet vildfarvet hankat med en varm orange bundfarve. Henry er meget muskuløs og kraftigt bygget, og har et suverænt temperament. Han er lyn hurtig, men er fuldstændig rolig overfor mennesker. Han blev parret til Lugwe´s Sienna, der som Henry, bærer sorrel. Af denne kombination kom der to meget kønne killinger: Lugwe´s Iron, en vildtfarvet han og Lugwe´s Iodine, en sorrel hun, som begge blev beholdt til avl.

 

 


Rosemoe´s Blossom Chester

IC Rosemoe´s Blossom Chester er importeret fra Norge af Teresa Guldager (Dushara Somali og Abyssiniere). Chester er en flot, langbenet kat, men en lækker muskuløs krop, og fantastiske mørk-orange øjne. Han er blå, og derfor ikke en farve jeg normalt bruger i mit opdræt, men pga af hans kønne udseende og gode temperament, blev jeg nødt til at se, hvad han kunne give. Han blev parret til Lugwe´s Sienna, der selv har mulighed for at bære blåt via sin far. Hans søn Lugwe´s Nero har sin fars orange øjne og super temperament, og han bliver forkælet i sit kælehjem.

 

 


Mellownews Phoenix of Taco Villa

Phoenix er blevet importeret fra USA af Marianne Roth (Taco Villa´s Abyssiniere). Han er en ekstrem elegant vildtfarvet hankat med enormt lange ben og store ører. Dette lækre udseende, var den hovedsagelige årsag til mit valg i at bruge Phoenix til Lugwe´s Amber. Det kom der et kuld på fire flotte killinger ud af. Søskende parret Lugwe´s Tanto og Lugwe´s Tiffin er blevet udstillet en del som kastrater og har vundet mange nomineringer og Best In Shows. Lugwe´s Tenuto hygger sig som kælekastrat, og Lugwe´s Tenet beholdt jeg til avl til et enkelt kuld, men hun er nu blevet steriliseret.


Taco Villa´s Mercury Sable

Mercury Sable, ABYn, kaldet Mikkel, er opdrættet og ejet af Marianne Roth (Taco Villa Abyssiniere). Mikkel er opdrættet i Danmark efter Amerikanske linier. Han er en meget muskuløs og velfarvet kat med orange bundfarve og sorte såler, samt en lækker pelskvalitet. Hans utrolige energi og udadvendte sind har han givet videre til sine killinger. Han er kun blevet far til to kuld, det ene med Lugwe´s Nenia. Hans datter Lugwe´s Zanthia og hans søn Lugwe´s Zingam er begge blevet kælekastrater.

 


Clarions Habanero of Dushara

GC Clarions Habanero of Dushara, ABYn, kaldet Hobs er en flot hankat med meget rød kropsfarve og utroligt store, dyborange øjne, og han har bibragt mit opdræt nye linier. Hobs er importeret fra USA af Teresa Guldager (Dushara Somali og Abyssiniere). Han har kun været brugt til ganske få abyssinier-kuld, heraf kun eet i Danmark. Hobs har med Lugwe´s Amber fået et aldeles imponerende kuld. Lugwe´s Xenon og Lugwe´s Litihia er kælekatte, mens Lugwe´s Silicia er blevet udstillet som kastreret hunkat, og har vundet flere nomineringer og Best In Show. Jeg beholdt Lugwe´s Sienna til avl, og hun viste sig at blive en udstillings-stjerne.


Esentes Better than Ezra of Dushara

En af de hankatte, der virkelig har betydet noget for mit opdræt, er GC, RW Esentes Better than Ezra of Dushara, ABYn importeret fra USA af Teresa Guldager (Dushara Somali og Abyssiniere). Han har en meget eftertragtet stamtavle bag sig og er selv en ekstrem elegant og velfarvet kat. En aldeles spændende kat at have i sine linier. Han har kun lavet ganske få kuld, og kun et par af disse killinger, er gået videre til avl, deriblandt han datter, GC Lugwe´s Amber.

 


Tailsend Ruddy Buddy

Den første hankat, jeg blev interesseret i var Talisend Ruddy Buddy, ABY n, ejet af Joanna Bech og Ole Jacobsen (Saltvigs Somali og Abyssiniere). Buddy er en rolig og blid kat. Han har ikke så intens en farve selv, men har dog givet en pæn farve videre til nogle af sine killinger. Han er blevet importeret fra Canada, og måtte kun bruges til et begrænset antal kuld. Jeg valgte ham primært for hans dejlige temperament. Dette temperament har han givet videre til sin datter Lugwe´s Nenia, som jeg har brugt i avl. Lugwe´s Cicero og Lugwe´s Niobe er blevet kælekatte.