Hankatte
Der sættes store krav til de hankatte, som bruges til avl. Der tages hensyn til både udseende og sundhed, hvor mange kuld hankatten er blevet brugt til, og hvilke katte, der ligger i stamtavlen bag den pågældende kat.
Udseendet skal opveje nogle af hun-kattens svagheder, og det er vigtigt at gøre sig klart ved hver enkelt parring, hvad der ønskes ved denne kombination. Der bliver gjort et stort arbejde indenfor Abyssinier-avlen med at tilføre nye linier til opdrættet, derfor er mange af hannerne importeret fra udlandet.
Billedet til højre er af Lugwe´s Iron. Han er et flot eksemplar af en 2 år gammel vildtfarvet hankat. En hankat vejer i gennemsnit 3½ - 4½ kg, når den er udvokset. Der er tydelig forskel på størrelsen og staturen hos han og hunkatte, se under Hunkatte til sammenligning.
Lugwe´s Charcoal
Cole er efter Lugwe´s Vermillion og Helina von der Fuchskaute.
Han er en flot hankat med varm, dyb farve og et roligt, udadvendt, kælen og temperament.
Han elsker at blive krammet, og vil gerne nusse helt oppe i ansigtet, og vil
ligge på een eller bæres rundt lige så meget, man gider. Når der skal leges,
skal der til gengæld være fart over feltet. Han skal være far til 1-2 kuld killinger
i efteråret 2011, inden han bliver kastreret og skal finde et kælehjem med plads
til vilde lege og uendelig mængde hengiven kæl og hygge.
Der bliver løbende lavet kontakter til ejerne af andre hankatte til de kommende parringer. Efterhånden som aftalerne bliver helt i orden, kommer billeder og info om hankattene op på siden ovenfor.
Læs om de hankatte, der tidligere har været brugt til avl i Lugwe´s opdræt her.